Konfirmation i Fensmark og Rislev kirker

Det er tradition her hos os, at man går til konfirmationsforberedelse og bliver konfirmeret, mens man går i 7. klasse.

Oplysninger om konfirmationsdatoer, tilmelding og forberedelse kan findes her på siden.

 

Konfirmanderne skal tilmeldes

Tilmelding til konfirmation i Fensmark kirke:

Efter dette års konfirmationer i maj måned åbner vi for tilmelding til konfirmationsforberedelse og konfirmation i 2019-2020.

Der sendes besked om tilmelding til eleverne fra Holmegaardsskolens 6. klasser, samt elever fra Næstved Fri Skole.

 

Konfirmationsforberedelsen

Konfirmationsforberedelsen foregår holdvis.

Der oprettes 2-4 Fensmark-hold og 1 Rislev-hold.

Sognepræst Carsten Willumsen har 2 af holdene,

og sognepræst Martin Egerup har resten af holdene.

 

Konfirmationsforberedelsen foregår i Fensmark præstegårdssal og kirkerne.

Der er kørselsordning for konfirmander der går på Næstved Fri Skole.

 

Fensmark-holdene går til præst klassevis i skoletiden. Hvornår vil fremgå af klassens skoleskema.

Rislev-holdets forberedelse aftales med Næstved Fri Skole.

 

Konfirmationsgudstjenester

I Fensmark kirke:

Der holdes 2 konfirmationsgudstjenester på konfirmationsdagene: kl 9.30 og kl 11.15.

 

I Rislev kirke

holdes der konfirmationsgudstjeneste kl. 10.30.

 

Konfirmationsgudstjenesterne varer 1 time.

Der bliver reserveret pladser i kirken til konfirmandernes familier.

 

Efter konfirmationsgudstjenesten stiller konfirmanderne op til samlet fotografering.

 

Konfirmations-datoer

Fensmark kirke:

2019: 7.A: 5. maj; 7.B: 12. maj; 7.C: 17. maj

2020: 7.A: 10. maj; 7. B: 8. maj; 7.C: 3. maj

2021: 7.A: 30. april; 7.B: 9. maj; 7.C: 16. maj 

Datoerne er fastsat ud fra grundskolens klassebetegnelser på fastsættelsestidspunktet.

Forretten til datoen beholdes uanset om eleverne kommer til at gå i  7. I,J, K eller L, når skolen omfordeler eleverne i de nye blandede 7. klasser.

Rislev kirke:

Rislev kirke har Kristi himmelfartsdag, som fast konfirmationsdag.

2019: Den 30. maj

2020: Den 21. maj

2021: Den 13. maj