Rislev kirke

Kirken som sandsynligvis er bygget i begyndelsen af 1200- tallet var viet til Vor Frue i middelalderen. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre, som bedst ses i våbenhuset, soklen er delvist jorddækket.
Den rundbuede syddør er bevaret i brug, norddøren er forsvundet. De rundbuede vinduer er alle tilmurede men kan flere steder spores i murværket. I skibets nordmur ses en kvader med Diagonalt kryds. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid, våbenhusets gavl blev ommuret i 1761. Kirken gennemgik en større istandsættelse i 1860-63, hvorunder store dele af murværket blev omsat.

Den romanske korbue er bevaret med profilerede kragbånd. I gotisk tid fik kirken indbygget krydshvælv, heraf er kun skibets vestfag bevaret, de øvrige er fornyet i 1860-63.I romansk tid (ca. 1200) blev skibet og koret bygget af tilhuggede kvadresten, en byggemetode, der ikke anvendtes ofte på Sjælland. Byggemåden ses bedst i våbenhuset, hvor granitstenene fremstår rå. Kirken havde oprindeligt kun få, små og højtsiddende vinduer. De kan stadig anes i korets mure.

Kirken var oprindelig forsynet med bjælkeloft. I gotisk tid (1300-tallet) fik kirken sine hvælvinger. Af disse er kun vesthvælvet oprindeligt, idet det har været nødvendigt at ommure dem flere gange.
Tårnet er fra ca 1500 og bygget af munkesten. Det er forsynet med talrige bomhuller. Tårnrummet har spidsbue mod skibet. Senere er trappehus og tårngavlene føjet til.
Våbenhuset kom til i sengotikken og er bygget i munkesten. På våbenhusets ydergavl, der siden blev ommuret, står initialerne BRog årstallet 1761. Tal og bogstaver vidner om tilhørsforhold til Holmegaard. BR står for Birgitte Restorff til Holmegaard. Kirkens nuværende skikkelse går tilbage til 1860-63, hvor kirken blev hovedrepareret. Ved den lejlighed blev støbejernsvinduerne i gotisk stil indsat.

Alteret

Alteret og koret er blevet fornyet og taget i brug den 27.11. 2011.

Alteret fra 1963, der var af beton med et vævet antependium af John og Kirsten Becker. På østvæggen bag alteret var opsat et krucifiks, som dateres til 1400-tallet.
Krucifikset hænger nu i skibet over døren. Og antependiet har fået en ny plads. Det pryder nu bagsiden af kirkebænken ved indgangsdøren, så det er det første man ser, når man kommer ind i kirken.

Prædikestol, døbefont og bænke

Prædikestolen fra 1863 har fire sengotiske apostelfigurer i felterne, figurerne har oprindelig hørt til en altertavle fra Esrom, dateret til 1496, som nu opbevares på Nationalmuseet.
Den romanske granitfont er hugget i en sten, kummen er firkløverformet. Dåbsfadet af messing er dateret år 1628.

I våbenhuset

I våbenhuset ses et jernbeslået monstranskab fra sengotisk tid. Skabet er senere blevet omdannet til pengeblok.