I kan blive gift i folkekirken, hvis mindst én af jer af medlem af Den danske Folkekirke. Som medlemmer af folkekirken har i ret til at blive gift i kirken i det sogn, hvor i bor. I har også mulighed for at blive gift i en anden kirke, som I begge – eller en af jer – har en særlig tilknytning til.

Før vielsen skal i sørge for at få en ægteskabserklæring fra den kommune, som i bor i. Erklæringen dokumenterer, at i opfylder betingelserne for at blive gift. Klik her, og vælg kommune for at komme videre til erklæringen.

På selve bryllupsdagen må prøvelsesattesten højst være fire måneder gammel. Der skal være mindst to vidner tilstede ved vielsen.

Inden vielsen har i en samtale med præsten, hvor i blandt andet gennemgår vielsesritualet.

Lovens krav
Det er vigtigt at være opmærksom på, at loven foreskriver, at der bliver udstedt en prøvelsesattest inden vielse kan finde sted. En prøvelsesattest er kun gyldig i 4 måneder. Prøvelsesattesten udstedes af ens bopælskommune, og man skal påregne minimum 14 dages ekspeditionstid. Derudover kræver loven, at der skal være to vidner tilstede ved vielsen. Vidnernes navne og adresser skal oplyses til præsten inden vielsen.
Vidnerne kan undtagelsesvis være kirkens personale.

En Velsignelse er en kirkelig bekræftelse på, at et par har indgået ægteskab før.