Da Esther Christensen døde i 2005, havde hun betænkt Rislev kirke i sit testamente og bestemt, at arven efter hende skulle bruges til udsmykning.
Esther Christensen boede en stor del af sit liv på Vasebrovej, og nu, hvor kirken har fået sin nye udsmykning, sender vi hende mange taknemmelige tanker og tror, at hun ville have glædet sig over resultatet, hvis hun stadig havde været blandt os. Esther Christensen ligger begravet i familiens gravsted på Rislev kirkegård.

En kunstner findes
Menighedsrådet henvendte sig til billedkunstneren Britt Smelvær for råd og vejledning. Efter at have taget rummet i øjesyn, udarbejde Britt et forslag, som menighedsrådet fandt var det helt rigtige.
Et stort sandblæst glasparti med blomsterranker og lys, og et alterbord og en alterskranke, som møbeldesigneren Nils-Ole Zip har udformet i samarbejde med Britt.
Det har været en lang proces at få projektet virkeliggjort.
Her er billeder af de første skister og den model, som der blev arbejdet med.

Alter-krucifikset indkøbes
Inden alle tilladelser var i hus fandt menighedsrådet det helt rigtige krucifiks til det nye alter på galleri Emmaus: Et bronze-figur-kors af Erik Heide. som blev placeret midlertidigt i korets sydvindue.

Billedekunst til kirken

Håndværkerne yder deres ypperste
I august 2011 var alle tilladelser i hus, og arbejdet kunne begynde.
Døbefonten blev flyttet, og der blev lagt nye gulvklinker i koret. Kirkerummet blev kalket og træværket malet. Britt Smelvær gik i gang med glaspartiet, elektrikeren satte lys op, og så kom dagen, hvor det tredelte glasparti kunne sættes op.
Alterbordet og alterskranken kom på plads, og så var vi klar til at sætte de gamle lysestager og det nye krucifiks på alterbordet og gøre klar til indvielse.

Kirken genåbner 1. søndag i advent 2011
Den 27. november 2011 blev alteret så indviet og taget i brug ved den første højmesse i det nye kirkeår.
Efter gudstjenesten takkede sognepræst Marianne Fritzen på menighedsrådets vegne Britt Smelvær og Nils-Ole Zip for deres indsats og det flotte resultat af deres arbejde.
Menigheden fik lejlighed til at tage det nye alterparti i øjesyn og diskutere det med kunstnerne og hinanden.


 

Det gamle korbuekrucifiks og antependium på nye pladser
Den sidste gudstjeneste med kirkens tidligere alterparti blev holdt i august 2011.
Derefter blev korbuekrucifikset, der havde hængt som alterudsmykning i 50 år taget ned, så det efter kalkningen af kirkerummet kunne ophænges på sin nye plads over kirkens indgangsdør.
Alterets antependium er ligeledes ophængt ved indgangsdøren.

Konfirmanderne 2011-12 blev de første, der blev konfirmeret ved det nye alter.
De fulgte processen og var nogle af de første, der fik det nye alter at se.
Og selvfølgelig blev der taget et billede af dem sammen med Britt Smelvær og Nils-Ole Zip